Femern-projektet har brug for jeres hjælp. De mange opgaver, der følger med opførelsen af Femern Bælt-forbindelsen har brug for både entreprenører og håndværkere, men også leverandører af maritime og logistiske løsninger samt serviceløsninger, der vedligeholder skurbyen og hjælper de mange håndværkere, leverandører og rådgivere. Opgaverne er mange. Er din virksomhed klar til at levere?
Om Femern-projektet
Femern-korridoren har stor betydning for fremtiden i region Sjælland. Projektet bidrager med flere jobs, vækstmuligheder og erhvervsudvikling både lige nu i forbindelse med byggeriet og i fremtiden, hvor afstanden mellem Europa og Skandinavien bliver kortere. Spørgsmålet er, om projektet også skal have betydning for din virksomheds fremtid?
Du vil som erhvervsdrivende gennem Femern-projektet øge dine chancer for at komme i betragtning til at blive underleverandør til de håndværksmæssige leverancer til både lands og til vands og/eller de mange servicefunktioner, som kaster flere tusinder arbejdspladser af sig. Vi hjælper dig også med at se de potentialer, der er for netop din virksomhed, når Femern-korridoren står færdig.
Gennem Femern-projektet inviteres du til et tæt samarbejde mellem virksomheder og organisationer, der er ansvarlige for anlægsarbejdet. Dertil sørger projektet for, at du får den nødvendige viden til, hvordan din virksomhed kan leve op til de krav, der stilles til leverandører og underleverandører i Danmarks største anlægsprojekt.
Læs mere herDu får:
- Skræddersyet forløb og vækstplan
- Sparring med erfarne lokale forretningsudviklere
- Faglige workshops – bl.a. om:
- Registrering på konsortiernes indkøbsportaler
- Nødvendige certificeringer indenfor sikkerhed, miljø, CSR m.m.
- Overvejelser om samarbejde med konsortier
- Adgang til underleverandørnetværk
- Tiltrækning af investorer/finansiering gennem samarbejde med Copenhagen Capacity
- Netværk med fokus på værdikædesamarbejde
- Videntilførsel og samarbejde med RUC og Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
- Mulighed for 50 pct. i tilskud til køb af privat rådgivning for op til 30.000 kr.
Vi hjælper dig med at øge dine chancer for at komme i betragtning til de mange opgaver, som kan betyde udvikling og vækst for din virksomhed.
Kontakt osSamarbejdspartnere
